Min personlige historie
Min mor havde en bog om børneopdragelse. I den læste jeg, at børn fra fødslen af var onde, og at forældre skulle give lusssinger og endefuld jævnligt - for at slå det onde ud af børnene. I min tidlige barndom vågnede jeg hver nat, driv våd af sved, rystende af angst - fordi en heks (min mor) prøvede at slå mig ihjel. Jeg blev sendt i søndagsskole, hvor jeg en dag - da jeg var 4 år - lærte om det gode og det onde. Og da jeg kom hjem, kiggede jeg på min mor og sagde: "Nu forstår jeg det. Det er dig, som er ond". Denne indsigt reddede mit liv. Jeg gjorde mig immun over for alle de tæsk, jeg fik. Og da jeg var 10 år, var jeg lige så stærk som hende - og så havde vi daglige slagsmål. Efter et halvt år, var jeg stærkere end hende, og så erkendte hun, at hun ikke længere skulle slå mig. I stedet overgik hun til psykisk terror mod mig. Og i de følgende 5-6 år fik jeg alle slags forskellige psykiske sygdomme. Da jeg var 18, fik jeg et egentligt skitzofrent sammenbrud, hvor mit JEG forsvandt. I modsætning til andre, der let bliver angste, syntes jeg bare, at det var interessant. Jeg kiggede ud af 2 huller, og tiden gik baglæns. Jeg fandt på en meget smart terapi. Alt hvad der var under mine fodsåler, var ikke mig. Og det der var over, var mig. Og så genskabte jeg et JEG, der var kropsligt funderet. Jeg oplevede et blændende lys - og jeg indså, at hvis jeg indrettede mit liv sådan, at jeg altid gik i retning af lyset, ville alt blive bedre og bedre. Udadtil "fungerede" jeg, sådan at folk antog mig for sej. Men i de følgende 5 år havde jeg svært ved at sige mere en én sætning - uden at komme til at græde. En dag tog jeg et par sko og rev dem i bitte små stykker, så der til sidst lå en bunke læderstumper på gulvet. En anden dag var det en uldtrøje. Jeg var stærk nok til at bruge min sejhed til at ville være med til at forbedre verden. Og jeg har lige siden arbejdet på det. Jeg nåede at få et par gode snakke med min mor og tilgive hende, inden hun døde. Jeg besluttede allerede som 22-årig, at jeg ikke ville have nogen position i dette samfund. Og jeg har altid fundet sprækker og nicher, så jeg har kunnet udvikle mig. Jeg er nu psykisk stærkere end de fleste, jeg har mødt. Og når jeg en dag skal dø, vil jeg smile og sige tak for alt.

Jeg var så heldig at starte på Københavns Universitet to måneder efter, at studenterne besatte det i 1968. Det betød, at det var mig selv, der bestemte, hvad jeg ville studere. Jeg startede hos økonomerne, hvor jeg studerede kapitalistisk økonomi sammen med lærerne og marxistisk økonomi sammen med nogle andre studerende. Året efter skiftede jeg til at læse kultursociologi, som var en blanding af sociologi, socialpsykologi og socialantropologi; men som på det tidspunkt var meget marxistisk orienteret. Jeg skiftede så rundt og gik på opdagelse hos psykologerne, religions-historikerne, filosofferne og antropologerne. Men jeg følte efterhånden, at alle sad og læste hinandens bøger, og at der ikke var nogen, der reelt vidste, hvad der foregik udenfor murerne.

Jeg besluttede derfor at forlade universitetet og lagde en plan for de følgende 7 år, hvor jeg ville studere virkeligheden. Jeg arbejdede på nogle fabrikker, et skibsværft, på kontor, på en skole og på en social institution. Som frivillig arbejdede jeg med sindslidende, kriminelle og mennesker med sociale problemer. Jeg boede på landet i landbrugskollektiv og produktionskollektiv – og i byen i et par små kollektiver og i Christiania. Jeg var aktiv i græsrodsforeninger om seksualpolitik, økologisk dyrkning, vedvarende energi og alternativ produktion. Jeg kom i det militære hjemmeværn og i fredsbevægelse. Jeg besøgte både bøssekollektiver og lesbiske kollektiver. Jeg var aktiv i mandebevægelsen. Jeg snakkede med folk i fængsler og i lukkede psykiatriske hospitaler. Og jeg snakkede med hjemløse, drankere og selvmordskandidater. Jeg diskuterede med videnskabsmænd, psykiatere og filosoffer.

Jeg havde parforhold, der varede 10 år, 3 år, 2 år og del under 1 år, hvor jeg diskuterede mande-kvinde forhold temmelig meget. Jeg boede også i et trekantsforhold med to kvinder. Jeg har fået 3 børn, været i studiegrupper om børn i kollektiver og var med til at starte en forening om mænd og børn. Og jeg boede også alene i en lille hjemmelavet hytte ude i naturen, hvor jeg snakkede med mennesker, der levede helt uden for kulturen. Igennem 10 år arbejdede jeg som økologisk og biodynamisk gartner og landmand, og jeg har både arbejdet med store maskine og med hest. Og så var jeg med til at starte den første økologiske landsby i Danmark.

Egentlig var det min plan også at besøge nogle lande i fremmede verdensdele; men i stedet blev jeg indvandrerlærer, hvor jeg gennem mange år havde folk fra fremmede kulturer tættere inde på livet end mennesker fra vores egen kultur. Jeg lærte deres måde at tænke og føle på. Ud over vores egen kultur har jeg især kendskab til arabisk, indisk og kinesisk kultur. Undervejs læste jeg en masse sociologisk og psykologisk litteratur.

Jeg begyndte at arbejde med terapi – og har vist prøvet stort set alt - og blev selv terapeut, hvor jeg også studerede andre terapeuters metoder og resultater. Jeg har haft en masse klienter og afholdt en masse kurser om Fri Energi, Tantra og Befri underbevidstheden. Jeg holdt en pause i nogle år - for at revurdere min terapeutiske metode. I dag laver jeg terapi på en ganske anden måde.

Studiet af gammel kinesisk filosofi har lært mig, at der ud over den bevidsthed, som vi har i vores kultur, eksisterer mange andre bevidstheder, og at man kan skifte mellem dem ved at skifte energimønster. Man skal derfor ikke kun befri sig fra sin barndoms bevidsthedstraumer, men lige så meget lære at beherske nye energimønstre og tilhørende bevidsthedsstrukturer. Organisatorisk, filosofisk og politisk mener jeg også, at vi europæere skal lære at udfolde fri energi og skifte rundt mellem mange energimønstre og bevidsthedsstrukturer.

I de senere år har jeg prøvet at bo i et storkollektiv i Portugal samt i nogle indiske stammelandsbyer i junglen. Jeg har skrevet en del bøger - samt lavet tekster og musik til en masse sange, som jeg synger og spiller guitar til. I 2014 startede jeg med at arrangere Gro Sommerlejr, som voksede år for år op til en kapacitet på 100 mennesker pr. uge. I forbindelse med corona har vi sat lejren på pause. Planen er nu at starte en slags åndelig og mental oase, som skal være en mellemting mellen en naturhøjskole og et selvforsynende jordbrug samt forvandlende socialt værksted - se www.grokraft.dk.

Mit spirituelle navn er FalconEye, FalkeØje, FalkenAuge, FalkÖga, FauconOeil, FalcoOjo, FalkOye .......

Jeg er født 30. maj 1946 ved 4-6 tiden om morgenen. Jeg sad fast i fødselskanalen og blev til sidst trukket ud med en sugekop på hovedet. Jeg føler mig som 20-årig. Og jeg er parat til at tage endnu en runde .......