- den vestlige kulturs historie -
Af Tommmy Falkeøje.

Vi starter lige med den ultra korte historie.
I gamle dage var der en adel, der herskede over bønderne. Men allerede i 1200-tallet begyndte bønderne at brænde en adelsborg ned hist og her. Det medførte, at adelen samlede sig i små hære, der red ud til nogle bonde-landebyer og brændte dem af. Men så samlede bønderne sig i større hære og brændte flere adels-borge af. Hvorefter adelen samlede sig i endnu større hære og brændte mange bonde-landsbyer af. Sådan fortsatte det helt op til 1700-tallet. Hvis man læser i historiebøgerne, kan vi læse om kongernes og adelens krige mod hinanden samt om deres kærester og intriger. Og så er der små afsnit om, at der også foregår bondekrige.

I slutningen af 1700-tallet sker det store skift. Dels lykkes det adelen endeligt at knække bønderne, så landsbyfællesskaberne går i opløsning. Dels kommmer der sømænd hjem fra Indien og fortæller progressive grupper blandt bønderne om de indiske bønders bevidsthed. Mens man i Europa har troet på kirkens påstand om, at mennesker grundlæggende er onde - ligesom dyrene, har inderne den opfattelse, at mennesker er kærlige og sociale. Og i sidste halvdel af 1700-tallet udfører mange progressive mennesker "terapi", hvor de skriger vreden ud og græder undertrykkelsen ud - og skifter fra den europæiske selvundertrykkelse til den indiske bevidsthed. Og det medfører revolution, dannelse af parlament, demokrati mm. Men allerede i 1850 kommer en ny undertrykkelse, idet den del af adelen, som nu er kapitalister, sætter sig på magten og skaber det styre, som vi kender i dag.

Nu noget om den bevidsthedsmæssige historie.
I 1400-tallet hævede præsterne sig op over dyret i sig selv. Herefter mente de, at de var en sjæl (hoved), som var i kontakt med Gud – og et dyr (underliv), der var ondt ligesom andre dyr og hele naturen. Adelen foretog en tilsvarende polarisering og spaltning af bevidstheden – og mente, at de i hovedet havde fået en civiliseret forstand, der kunne herske lige så godt som Gud – og at de i underlivet havde et grådigt og glubsk dyr, som bare skulle udfolde sig ligesom de vilde dyr.

Kirken begyndte så at forestille sig, at det ikke kun var Gud, der styrede – men at det også var Satan. Han kunne besætte et menneskes underliv – og hvis det skete, kunne Satan totalt styre vedkommende.

Når noget ondt skete, skulle man derfor finde den person, der var besat af Satan. Og han eller hun skulle så brændes levende på bålet. I starten var det mest mænd – men det skiftede hurtigt til kun at være kvinder, fordi man mente, at kvinder ikke med deres hoved kunne styre deres underliv. Der blev brændt cirka 50.000 kvinder i Europa.

Oprindelig var det kun Jesus, som var kommet op i Himlen. Men en pave og en kejser mente, at de også var så gode, at de efter døden ville komme op i Himlen. For andre mennesker gjaldt det, at de efter døden bare blev til jord. Men hvis de havde opført sig godt, ville Gud engang i fremtiden skabe Guds rige på jorden. Og så ville han genopvække alle dem, der havde opført sig godt. Men fordi folk havde det onde i underlivet, ville ingen jo blive genopvækket til det fremtidige guddommelige rige. Men dels kunne man købe ”aflad” – altså betale penge til kirken, hvorefter man kunne få syndsforladelse. Men præsterne fik også den erkendelse, at Gud havde skabt Skærsilden. Og når et syndigt menneske døde, kunne vedkommendes sjæl komme ned i Skærsilden, hvor man skulle brænde i årevis, indtil alle ens synder var brændt bort – og så ville Gud forbarme sig, sådan at man alligevel ville blive genopvækket til det kommende Gudsrige.

Adelen mente, at de nu skulle herske over alt på jorden. De sejlede ud til fremmede verdensdele, myrdede de fremmede – og det kunne man gøre med god samvittighed, for de havde jo ingen sjæl. Man stjal alt og sejlede det tilbage til Europa. Men tog også en masse afrikanske slaver, som jo heller ikke havde nogen sjæl – og de udgjorde hele fundamentet for, at kapitalismen kunne opstå.

En del af adelen var dog ikke interesseret i handel og materialisme. De ville bare herske. Under den Franske Revolution i 1789, huggede de kapitalistiske dele af adelen hovedet af den gamle reaktionære adel. Kapitalisterne bestod derfor af dele af adelen. De mente, at arbejdere ikke havde nogen sjæl. De ville altid leve på sultegrænsen – mente man. Hvis man gav dem lønforhøjelse, ville de bare sætte flere børn i verden – og så komme ned på sultegrænsen igen. De fleste arbejdere kom ud for arbejdsulykker på grund af datidens farlige maskiner – og de fleste døde, inden de blev 30 år.

I midten af 1800-tallet kom der en religiøs vækkelse. Nu skulle man ikke længere brænde kvinder levende på bålet. Men for at holde Satan væk fra deres underliv, var det nødvendigt, at de mindst hver tredje uge skulle have en gevaldig endefuld. I England brugte man spanskrør. I Tyskland brugte man læderremme. Og her i Danmark brugte man birkeris. Kvinderne måtte heller ikke mødes med andre kvinder. De skulle holdes hjemme og tage sig af børn og lave mad.

Samtidig opstod en bevidsthedsspaltning, idet man i ens ene kropsside og hjernehalvdel fik et kropsligt JEG, mens man i den anden side fik en udødelig sjæl. Og europæerne begyndte så at mene, at sjælen efter døden kom op i Himlen. De syndige mennesker skulle dog først nogle år i Skærsilden, indtil deres synder var brændt bort.

De europæiske lande delte nu hele verden op i kolonier, sådan at der kunne overføres råvarer og fødevarer fra de fattige lande til Vesten. I 1900-tallet forsøgte så nogle lande at herske over hele verden. Først Tyskland. Så Rusland. Og til sidst USA, som stadig dominerer hele verden militært og økonomisk. USA og Europæerne har dannet NATO, som skal sikre stabilitet, så man bevarer magten. Man fører masser af små lokale krige overalt og bomber mange tusinder af mennesker til døde. Man giver ”ulandshjælp”, hvor 90 % går til jernbaner og havne, så der kan overføres flere og flere råvarer og fødevarer til Vesten år for år. De sidste 10 % af ulandshjælpen går til at holde kunstigt liv i lokalt erhvervsliv, sådan de aldrig bliver konkurrencedygtige, men afhængige af vestlig økonomisk støtte.

Jordbrug.
Oprindelig arbejdede bønderne med hest og små redskaber. Hele den øverste meter af jorden var fulde af rødder – hvoraf nogle gik ned til grundvandet og trak vand op til resten af rødderne, hvorfor man da heller aldrig vandede. Jorden var også fuld af sprækker, så der kom kvælstof ned til rødderne, og som er afgørende for, at planterne vokser. Og der kom ilt ned til bakterier, som er dem, der sørger for, at planterne får alle grundstoffer i sig.

Men efter 1920 skiftede man til traktor, der pressede jorden, så der hverken kom kvælstof eller ilt ned. Man blev derfor nødt til at bruge kunstgødning – især kvælstof. Traktorerne kørte fast om foråret, hvorefter man lagde drænrør ned i jorden med et par meters mellemrum, sådan at grundvandet, der dengang lå en meter nede faldt til flere meters dybde. Herefter kunne traktorerne køre, men alle planter havde derefter kun rødder i de øverste jordlag, så man blev nødt til vande. Grundvandet faldt derfor yderligere. Ganske vist kunne traktorerne køre hurtigere end heste – og de kunne også trække større maskiner. Men hver gang man var ude på jorden, ødelagde man livet i jorden mere og mere. Det interessante er, at arbejde med hest eller med hånd er lige så effektiv som at arbejde med traktor. Det er forskellige dyrkningsmetoder, men det tager lige lang tid. Maskiner kører hurtigere, men ødelægger jorden, så man igen og igen skal bearbejde jorden.

Den økologiske dyrkning, som startede i 1970’erne, handlede om at genskabe livet i jorden og producere sunde fødevarer. Det har medført nogle ”alternative” dyrknings metoder (biodynamisk, økologisk, permakultur mm). Men de fleste satser ikke på at genskabe en naturlig jord. Og resultatet er, at planterne har fået færre og færre grundstoffer i sig, sådan at dyr og mennesker lige siden er blevet mere og mere syge. For 10 år siden var det 25 % af danskerne, der havde sukkersyge, allergi, astma, gigt, kræft mm. I dag er det 35 %. Lægerne mener, at det bliver omkring 45 % i år 2025. Og det sandsynlige er, at det bliver over 50 %, inden vi når 2030. De giftindustrielle fødevarer har måske 30-40 grundstoffer i sig. De ”alternative” har måske 40-50 grundstoffer i sig. I den vilde natur har planterne 80-90 grundstoffer i sig. Og det havde de fødevarer også, som de bedste avlere producerede i 1970’erne – og hvor folk aldrig blev syge. I dag satses der på flere og flere sygehuse – og mere og mere medicin.

Sociale forhold.
Helt op til 1950-60 var det stadig normalt, at en mand jævnligt gav lussinger eller piskede sin kone i enden. Og de sindssyge blev behandlet med kolde styrtebade, fratagelse af mad, fastspænding og indespærring i små celler. Og de fleste mente, at børn kun kunne blive civiliserede, hvis de jævnligt fik smæk.

I 1970’erne kom der en kulturrevolution. Kvinderne frigjorde sig - og genoplivede de 4 gamle kvindebevidstheder. Der kom også en mindre mandebevægelse, som snakkede om de 4 gamle mandebevidstheder. Og da det gik ”højt”, snakkede man om, at både kvindelige og de mandlige bevidstheder udgjorde 8 naturlige bevidstheder, som man kan læse om i gamle eventyr, og som både kvinder og mænd har i sig. De gamle kønsroller, hvor der er én mand og én kvinde – og at han dominerede hende – blev erstattet af friere forhold og mange kollektiver.

Kulturrevolutionen medførte også, at børnene ikke længere skulle have lussinger og spanskrør – samt lære salmevers udenad. Nu skal de have ”humanisme”. I stedet for ”undervisning”, hvor læreren var aktiv og eleverne passive, skulle børnene nu have ”læring”, der går ud på at videreudvikle den viden, som de allerede har.

Endelig medførte kulturrevolutionen også, at man fik et nyt syn på dyrene. De var ikke længere onde. De var ikke kun kød med instinkter, men havde følelser. Og nogle landmænd begyndte også at genopbygge livet i jorden, så man igen kunne få sunde fødevarer.

Det varede dog kun få år, inden de fleste kvinder fortrængte frigørelsen – og skiftede over til den traditionelle mandebevidsthed, hvilket er det, vi ser i dag, hvor kvinderne er ”ligestillet” med mænd på arbejdsmarkedet, fordi de opfører sig præcis, som mænd gjorde i 1960’erne.

Man snakker om, at mænd skal holde op med at flirte med og gramse på kvinder – og nogen tror, at man kan snakke sig frem til det. Men så længe man opretholder den gamle splittede bevidsthed, vedbliver problemerne med at være der. Så har man en blid, kærlig, munter bevidsthed i sin ene side – og en styrende, dominerende og kontrollerende bevidsthed i sin anden side – og endelig en dyrisk fortrængt bevidsthed i underlivet, som man ikke kan kontrollere.

Den progressive skole med læring i stedet for undervisning er fortsat, men der er sket en individualisering, så det nu handler om den enkelte elev. Læreren skal udarbejde individuel læringsplan for hvert barn. Og der skal konstant være prøver, hvor barnet skal præstere – i stedet for at udvikle sig. Op imod en tredjedel af børnene får psykiske problemer. Mange får nervemedicin allerede, når de er 9 år gamle. Og der opstår alle mulige slags psykiske lidelser. Når børnene bliver større, bliver de til psykiatriske patienter. Og dem bliver der flere og flere af. Der kommer flere og flere psykologer og terapeuter. Men der kommer endnu flere og flere psykisk og socialt svage mennesker. Flere og flere lever alene. Den proces, som startede med at nedlægge de gamle landsbyfællesskaber – holde sammen i storfamilier – skifte til kernefamilier – er nu endt op med et samfund, hvor alle mere eller mindre er alene, mens der er et stort bureaukrati af sagsbehandlere og institutioner, der prøver på at holde sammen på det alt sammen.

I 1980 lå der hjernedøde patienter på særlige sygehuse. Men omkring år 1985 fik danskerne en ny bevidsthedsspaltning, hvorved JEG’et flyttede fra hjertet op i hjernen, hvorefter kroppen nu bare er et stykke mekanik. I dag gennemgår et barn i 1-2 års alderen den første bevidsthedsspaltning mellem hoved og underliv, hvorved man skal lære at styre sig selv – altså undertrykke sin dyriske vilje i underlivet. Dernæst skal barnet i 3-4 års alderen igennem den anden bevidsthedsspaltning mellem højre og venstre side, hvorved man får et individualistisk JEG i den ene side - og et tomrum i den anden, som intellektuelt skal fyldes med systemets regler og normer – og følelsesmæssigt giver trang til at blive fyldt ud af en kæreste, så man kan videreføre det europæiske parforhold. Når barnet så kommer op i 10-14 års alderen, tvinges den unge til den tredje bevidsthedsspaltning, hvor man totalt skal fortrænge sin krop og kun mærke sin hjerne. Mens processen står på, græder en tredjedel af de unge sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader sig selv – for eksempel ved at skære i sig med kniv eller barberblad, fordi den psykiske smerte er værre end den fysiske. Når fortrængningen er fuldført, mærker man kun sin hjerne – og så gør man sig sej. Ganske mange kommer aldrig helt igennem processen – og bliver til sociale tabere. Andre kommer fint igennem – og bliver til hjernestyrede mennesker, som tror, at man skal styre sig selv – og at samfundet skal have en tilsvarende styring af alt og alting.

Samfundets magtdeling.
Da parlamentet og demokratiet blev dannet i begyndelse af 1800-tallet, var man enige om at have en 3-delt magt i samfundet. 1) Den lovgivende magt (som var den gamle græske bevidsthed), hvor hovedet skulle styre det overordnede. 2) Den udøvende magt (som var den indiske bevidsthed), som alle de revolutionære havde dyrket i over 50 år – og hvor man mente, at mennesket var socialt og kærligt – og var i stand til at koordinere sig med naboer og andre på egnen, sådan at der var et lokalt direkte demokrati. 3) Den dømmende magt (som var den gamle jødiske bevidsthed), hvor en dommer skulle være en lokal forligsmand – og dømme i overensstemmelse med, hvordan de lokale tænke og følte.

Denne 3–deling har man til en vis grad stadig i England – og det er den væsentligste grund til, at England trak sig ud af EU.

I EU er 3-delingen af magten kun symbolsk. Parlamentet laver millioner af love om alting. Teknokrater, bureaukrater og politikere udtænker i mindste detalje, hvordan alt og alting skal fungere. Embedsmændene, sagsbehandlere, lærere, pædagoger m.fl. skal bare gøre, som der står i lovene. Dommerne skal dømme præcis i overensstemmelse med, hvad politikerne har bestemt. Det er blevet totalt umenneskeligt. Derfor fik vi i 1955 Folketingets Ombudsmand, som kunne nedlægge veto mod en lov, der var helt gak-gak – og i 1974 en Forbruger Ombudsmand, som folk kunne klage til. Tilsvarende fik man i mange andre lande. Men her i Danmark besluttede man hurtigt, at en ombudsmand kun kunne være rådgivende. Og derfor er Danmark i dag det eneste land, hvor magten totalt er centraliseret.

Det mærkelige – eller egentlig ”naturlige” – er, at selv nye politiske grupper, som gerne vil revolutionere samfundet, tror og mener, at man skal erobre den politiske magt, sådan at man kan beslutte sig for nye og andre love, som så skal herske over os alle. De tror altså på ”systemet”. Og så tror de, at det bare er nogle andre politikere, der er brug for.

Det ligger dybt i denne bevidsthed, at vi kommer fra aberne, at mænd begyndte at herske over kvinder, at vi fik et klassesamfund, at adelen, konger og kejsere begyndte at reager, at vi fik revolutioner, hvor alle skulle blive rigere, at vi har hævet os op over naturen mere og mere – og at vi slet ikke kan forestille os et liv i overensstemmelse med naturen, men hele tiden skal have mere materiel vækst.

Kapitalisme og imperialisme.
Allerede i midten af 1800-tallet analyserede Karl Marx den kapitalistiske økonomi. Her skal den ikke gennemgås; men konklusionen er følgende: Kapitalismen kan kun eksistere og overleve, hvis der hele tiden er en økonomisk vækst. I de sidste mange år har den på verdensplan i gennemsnit været på cirka 3 % om året. I de perioder, hvor væksten er mindre, bryder økonomien mere eller mindre sammen - og mange virksomheder går konkurs. I de perioder, hvor væksten er større, bliver de rige mere og mere rige - og der opstår flere virksomheder. Fordi jordkloden og naturens ressourcer er begrænsede, vil vi før eller siden have opbrugt det hele - og så vil kapitalismen standse. Den enkelte kapitalistiske virksomhed er hele tiden tvunget til at konkurrere. Enten udkonkurrere de andre virksomheder - eller selv blive udkonkurreret. Og den er hele tiden nødt til at skaffe sig billige råvarer og billig arbejdskraft for at overleve. I de sidste mange år er det lykkedes for vestlige virksomheder at udnytte de fattige lande, sådan at arbejderne her i Vesten mere er en slags medarbejdere, der også hele tiden bliver rigere. Den fattigeste tredjedel af befolkningen i de fattige lande bliver tilsvarende fattigere og fattige år for år. Derfor er der nu konstante oprør rundt om i verden; men det klarer USA med deres militær og økonomiske institutter, der holder de fattige lande i en afhængighed.

I de sidste 30 år er overførslen af råvarer og fødevarer fra de fattige lande her til Vesten steget nærmest eksplosionsagtig. Og det har medført en voldsom vækst i industrien, som er årsag til den accelererende globale opvarmning. Det er altså her i vores del af verden, at vi skaber den globale opvarmning, mens det er i den fattige del af verden, der opstår tørke, så intet kan høstes, og millioner dør af sult.

Globalt dyrkes der rigeligt med fødevarer. Der dyrkes hvert år mere, end alle mennesker og husdyr kan nå at spise, hvis maden bliver fordelt retfærdigt. Men det meste går til Vesten, hvor folk bliver overvægtige, mens folk i den fattige del af verden sulter.

Her i Vesten forestiller man sig, at vi kan fortsætte med stadig større forbrug, hvis vi bare omlægger til grøn energi. Problemet er, hvis de fattige i ulandene også skal have del i væksten.

Mange vestlige virksomheder har flyttet deres fabrikker ud i ulandene, hvor arbejderne er i fagforening og får god løn mm. Det har givet en mellemkasse. Og FN har derfor for et par år siden erklæret, at folk i ulandene er blevet rigere – og at antallet af mennesker under fattigdomsgrænsen er halveret. I 1990 var der 600 millioner under fattigdomsgrænsen. Og i 2012 var der 900 millioner. Men i denne periode var der en stor befolkningstilvækst på verdensplan. Så hvis man ser på, hvor mange procent, der i 1990 var fattigdomsgrænsen – og sammenligner det med, hvor mange procent, der i 2012 var det – ja, så var det en halvering.

Nogen tror, at antallet af mennesker i verden bliver ved med at stige. Nu er vi cirka 8 milliarder. Og nogen frygter, hvad der vil ske, hvis vi bliver mange flere. Men det er kun i Afrika, at der nu sker en tilvækst. Og eksperter er enige om, at det standser om relativt få år – og at antallet af mennesker på jorden så vil stabilisere sig omkring 9 milliarder.

For at opretholde magten over verdensøkonomien opruster Vesten mere og mere - og der føres konstant små krige rundt omkring. Dermed forsøger man at sikre sig magten over hele verdens handlen.

Men Rusland, Indien, Kina, Brasilien, Syd-Afrika og stadig flere lande i Syd- og Mellem-Amerika satser nu på et nyt verdensmarked, hvor man er i gang med at finde en anden handelsvaluta end dollaren - og hvor man ikke længere er afhængig af samhandel med Vesten.

Nogle venstreorienterede mener, at kapitalisterne kun har hævet sig halvvejs op over det dyriske – og at teknologien vil få os til at hæve os helt dér op, hvor vore hjerner kontrollerer alt – og så havner vi i socialismens paradis. Nogle højreorienterede mener, at vi er i gang med at frigøre os fra totalitære regimer, så vi igen kan blive frie mennesker – og havne i ren individualisme. Men begge de to fløje lider under de 3 europæiske bevidsthedsspaltninger. Det er kun mennesker fra andre kulturer, som tydelig kan se, at vesterlændinge er ved at smadre hele kloden.

For nogle år siden interviewede man mange amerikanske forskere om, hvordan de så på fremtiden. Et stort flertal af dem mente, at vi var kommet forbi ”the tipping point”, hvor der ikke var nogen vej tilbage. Vores bevidsthed var nu blevet så kunstig, at vi ikke ville være i stand til at genskabe en naturlig bevidsthed. Vi ville blive ved med at ødelægge kloden i et stadigt hastigere tempo. Om 500 år ville der ikke kunne bo mennesker her på jorden – var, hvad de fleste mente.