Hvad er healing og terapi?
På det græske universitet i Alexandria (ved Middelhavskysten på Nord-Afrika) fandt man omkring år 0 på begreberne healing og terapi. Sagen var, at der var kamel karavaner mellem Indien og Jerusalem - og herfra nord til Grækenland og syd til det nordlige Afrika. Halvdelen af befolkningen omkring Jerusalem var jøder. Den anden halvdel var grækere. Og de fleste mennesker havde den gamle jødiske bevidsthedsstruktur i deres venstre kropsside - og den gamle græske i højre. Præcis sådan har europæerne det også i dag. De 2 bevidstheder trækker i modsatte retninger - og man har en konstant trang til at forene de 2 sider. Ligesom i Europa i dag. På universitet i Alexandria kaldte man det healing - altså få de to siders bevidstheder til at blive til én. Og man opfandt nogle metoder til at gøre det - og de blev kaldt for terapier. Det lykkedes dog aldrig. Og det blev i stedet for en slags filosofi om, at det var menneskets skæbne og natur at være splittet.

Men der opstod nogle folkelige bevægelser omkring Jerusalem, og de havde mere succes. De går i dag under navnet Jesus-bevægelserne. De tog afstand fra den græske bevidsthed - og blandede den jødiske bevidsthed med den indiske. Det medførte, at der opstod mange kollektiver, hvor mænd og kvinder var ligestillet, - hvor der var fri sex, - og hvor man havde fælles økonomi mm.

Springer vi frem til 1700-tallet, havde kirken fået folk til at tro, at man havde en dyrisk og ond bevidsthed i underlivet - og at man derfor skulle undertrykke sig selv. Men så kom der sømænd hjem fra Indien, der fortalte om den indiske bevidsthed. Og i hele sidste halvdel af 1700-tallet udførte mange progressive mennesker terapeutiske øvelser, hvor man befriede sit underliv og fik det integreret med bryst og hoved. Det medførte revolution, dannelse af parlament, folkelige bevægelser om at opnå frihed mm. Efter 50 år med flere revolutionære opstande blev det hele kvalt, og kapitalisterne satte sig på magten og undertrykte bønder og arbejdere.

I 1960-70'erne blev man her i Vesten igen inspireret fra Indien - og begyndte at forene vestlig og indisk bevidsthed. Børnene skulle ikke længere have lussinger og spanskrør. Kvinderne skulle ikke længere piskes i enden, men måtte gerne blive en del af samfundet. Naturen skulle ikke bare misbruges - man skulle bruge jorden økologisk. Man slap de bevidsthedsmæssige spaltninger mellem underliv og hoved - samt mellem højre og venstre kropsside.

Men man begik 2 fejl, som vi professionelle terapeuter først blev klar over i 90'erne. Man troede, at integrationen af de splittede bevidstheder medførte, at man altid havde en samlet bevidsthed. I dag ved vi, at det er normalt, at man ind imellem polariserer sig i højre og venstre side. Vi ved også, at man kan have forskellige bevidstheder i henholdsvis hoved, bryst og underliv. Nogle gange er de samlet til en fælles bevidsthed. Andre gange samarbejder to af dem. Og nogle gange trækker de i 3 forskellige retninger. En anden fejl var, at vi dengang altid lavede individuel terapi. Det er i sig selv godt. Men der er lige så meget brug for en gruppeterapi, hvor man udfolder den del af ens bevidsthed, som er vi-orienteret.

Traditionel europæisk terapi
Her i Europa lærer psykologerne på universitetet, at der er en naturlig udvikling for børn. I 1-2 års alderen skal forældrene opdrage barnet til at blive civiliseret. Man skal ikke slå eller tvinge barnet. Man skal tale fornuftigt til barnet, så det udvikler sin forstand. Det sker samtidig med pottetræningen. Det nede i underlivet er pu-ha. Det er dårligt. Og det skal bare væk. Forældrene skal hele tiden tale til den del af barnets bevidsthed, som knytter sig til hovedet. Og hele tiden fjerne alt, hvad der kommer fra barnets underliv. Der sker så en polarisering af barnets bevidsthed mellem hoved og underliv. Og der opstår en fase, hvor barnet nogle gange identificerer sig med hovedet, og så opfører barnet sig civiliseret og godt - og andre gange, hvor barnet identificerer sig med underlivet, og så opfører barnets sig dyrisk og ondt. Det sidste kalder psykologerne for den sadistiske fase. Barnet opfører sig anti-civiliseret. Det slår et andet barn og griner samtidig. Psykologerne mener så, at forældrene skal blive ved med kun at tale fornuftigt til barnes forstand. For hvis man bliver ved med det, spalter barnet fuldstændig sin bevidsthed, så det får et hjerne-JEG, mens bevidstheden i underlivet fortrænges. Det civiliserede menneske forsætter hele livet med at have denne spaltning. Det medfører dels, at man mister sin umiddelbare dyriske vilje. Men det opfatter europæerne som noget positivt, idet man så mener, at vi europæere ikke længere er sadistiske. Fordi mennesker i andre kulturer ikke gør det, er de ind imellem sadistiske - mener man; og derfor har europæerne en særlig opgave for hele menneskeheden med at varetage "menneske-rettighederne". Det er selvfølgelig godt. Problemet er, at man fravælger at varetage fællesskabers interesser.

3-4 årsalderen kaldte man tidligere for trodsalderen. Nu kalder psykologerne det for selvstændighedsalderen. Her tvinges barnet til at spalte bevidstheden i 2, så der opstår forskellige bevidstheder i højre og venstre side. I den ene side får barnet et individualistisk JEG, mens andre mennesker så opleves i den anden side. Psykologerne mener, at denne spaltnking er nødvendig. For ellers har man hele tiden en gruppe-bevidsthed, tror de. Og hele det vestlige samfund er i alle detaljer indrettet efter, at ethvert menneske hele tiden tænker ud fra sit eget JEG.

I 10-14 års alderen bliver de unge presset til en tredje spaltning af deres bevidsthed. Kropsligt er det en spaltning mellem hoved og bryst. Bevidsthedsmæssigt handler det om, at JEG'et flytter fra kroppen til hjernen. Det tager et par år at gennemføre. Og i disse år græder en tredjedel af de unge sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader sig selv - for eksempel ved at skære i sig med et barberblad eller kniv. Og det gør man, fordi den fysiske smerte er lettere at holde ud end den psykiske. Efter spaltningen bliver man sej. Kroppen er herefter en slags maskine. Den er ikke noget, man er. Den er noget, man har. I underbevidstheden har man nu 6 MIG'er, som man zapper rundt imellem. Man føler en konstant angst og meningsløshed - og klynger sig til dagligdagens rutiner.

Der er så kommet en ny slags terapi. Den har intet at gøre med at samle del-bevidsthederne til et fælles JEG. Terapien handler udelukkende om at dulme smerten og få en kortvarig afslappelse.

Psykiatri
Det meste pykiatri i dag handler om elektrochok og medicin. Men der er også samtaleterapi. Og her går det ud på, at patienten åbenbart ikke i tilstrækkelig grad er kommet igennem de 3 bevidsthedsspaltninger. Og derfor går terapien ud på at gentage børneopdragelsen. (1) Man skal lære at bruge hovedet til at undertrykke sine dyriske drifter i underlivet. (2) Man skal lære at spalte bevidstheden mellem de to kropssider, så man får et individualistisk JEG i den ene side - og at den anden side projiceres ud på andre mennesker. (3) Man skal lære, at bevidstheden befinder sig i hjernen, og at kroppen er noget mekanisk og kemisk. Når og hvis man har fået alle tre spaltninger gennemført totalt, er man "helbredt". Så kan man holde ud at være i det "normale" samfund uden at bryde grædende sammen.

Anti-psykiatri
Den skotske psykiater Ronald David Laing lancerede i 1970'erne anti-psykiatrien. Han mente, at det var samfundet, der var sygt - og at de sindsyge blot reagerede umiddelbart på det. Hvis en patient for eksempel fik et totalt skitzofreni sammenbrud, var det normalt, at vedkommende fik medicin i 5-7 år og langsomt blev lidt "normal" igen. Men Laing havde en anden behandling. I et par dage var han sammen med patienten i døgndrift - og fik patienten til at finde et JEG. Efter et par dage fik patienten det godt igen - men med en helt ny forståelse for, hvad bevidsthed er.

Psykiatrisk hospital i Moskva
Jeg brevvekslede med en russisk psykiater for et par år siden, hvor han skrev til mig om deres psykiatriske behandling. De er klar over, at der kan være forskellige bevidstheder i hoved, bryst og underliv. Hvis personen polariserer sig eller har en spaltet bevidsthed med forskel på højre og venstre side, er patienten indadvendt, idet den ene side "kigger" på den anden. Hvis de to sider derimod udgør en samlet to-polet bevidsthed, er patienten udadvendt. Bevidstheden i hoved, bryst og underliv kan altså være indadvendt eller udadvendt. Og samtidig kan den være aktiv eller passiv. Det giver i alt 12 forskellige bevidsthedsfænomener, som man afdækker i behandlingen. Hvis personen er rask og sund og i psykisk balance - er der også balance mellem alle 12 bevidsthedsfænomener. Hvis ikke - skal man finde ud af, hvor ubalancerne er. Og så skal patienten arbejde socialt med at rette op på ubalancerne - og det sker som oftest i gruppe terapi.

Min terapeutiske metode
Terapien handler om at vågne op og blive aktiv og være med til at skabe en fælles fremtid for os alle. I dag kombinerer jeg ikke bare gammel græsk, jødisk og indisk bevidsthed, men lige så meget bevidstheder fra andre kulturer. Og terapien er både politisk, religiøs, kropslig, mental, følelsesmæssig, kollektiv og individuel.