Grokraft



Folkets Samling
Måske skal vi i fremtiden tage et politisk initiativ for at få folkestyret til at fungere.
Så kan det være, at vi danner partiet Folkets Samling.


De normale politiske partier har nogle politikker. Typisk 10-15 emner, hvor de skriver og siger, hvad de vil. Og alle, der mener det samme, kan så være medlem af partiet. Herefter behøver man ikke tænke. Man skal bare lære politikkerne udenad.

Hvis et parti får rigtig mange stemmer ved et valg, kan partiet danne regering. Og her får man hjælp af tusinder af bureaukrater, der så laver love, hvor der er millioner paragraffer, der beskriver, hvordan alle embedsmænd, dommere, foretningsfolk og borgere skal tænke.

Ligegyldig hvad man som borger er i gang med, skal man bare læse i lovene - og her står i mindste detalje, hvordan alt skal foregå.

Men hvis og når vi danner partiet Folkets Samling, vil vi ikke have sådanne politikker - fordi vi er levende mennesker med en levende bevidsthed.

Vi snakker frit og opdager, at alle mennesker er forskellige - og at vi dybest set alle sammen er uenige.

I stedet for millioner af lov-paragraffer vil vi have et folkeligt demokrati. Fra start smider vi alle lovene i papirkurven - og glemmer, hvad der stod i lovene. Og så kan alle embedsmænd, dommere, foretningsfolk og borgere tænke frit. Og de skal bare mærke efter i hjertet, hvad der er rigtigt at gøre - og så gøre det.

Vi vil stadig have folketing, embedsmænd og dommere - men måske på en ny måde. Men så vil vi også have en hel ny samfunds-instans - nemlig et anke-kontor i hver større by. I dette kontor skal der ansættes nogle ombudsmænd og ombudskvinder. De skal vælges af den lokale befolkning - ligesom man vælge kommunal-politikere.

Hvis nogen synes, at man er blevet behandlet uretfærdigt af et hospital, en butik, en dommer, en embedsmand, en virksomhed osv - går man til anke-kontoret og klager. Og her kan en ombuds-person vælge af hjælpe den, der har klaget. Og hjælpen går ud på, at ombuds-personen beslutter, at det, som hospitalet, butikken, dommeren, embedsmanden, virksomheden osv har gjort og bestemt - skal stoppe/ændres. Og det vigtige er, at anke-kontoret har en særlig politi-styrke, som så sikrer, at hospitalet, butikken, dommeren, embedsmanden, virksomheden osv STRAKS forkaster det, som de har besluttet, og som en borger har klaget over - og/eller STRAKS ophører med det, som var/er problemet.

Ombuds-personen skal ikke blande sig i, hvad der så skal ske. Men ombuds-personen skal - med politiets hjælp - sikre, at hospitalet, butikken, dommeren, embedsmanden, virksomheden STRAKS træffer en anden beslutning og gør noget andet.

STRAKS skal nogen gange forstås som inden en time - andre gange inden en dag - og i sjældne tilfælde hurtigst muligt.

Der skal ikke være nogle lov-paragraffer for, hvorfor, hvornår, hvordan og hvad anke-kontoret skal gøre. Og anke-kontoret skal ikke skrive rapporter.

Eksempel:
En person klager over, at noget mad fra virksomheden Smart-Food er usund. Anke-kontoret ender med at beslutte, at al den usunde mad skal destrueres - samt at alle råvarer og al udstyr, som virksomheden bruger til at lave den usunde mad også skal destrueres. Den særlige anke-politi sørger for, at det sker straks.

Det bliver så dejligt befriende. I stedet for tryksværten på lovenes papirer bliver det mennesker, der bestemmer.

Og når vi i partiet Folkets Samling snakker, skal der ikke laves skrifter om, hvad vi mener ... men gerne små skrifter og små videoer, der viser, hvad der er foregået - eller er oplæg til snakke, møder, debatter, seminarer mm.


Principper for et demokratisk samfund. Vi skal ikke have TOP-DOWN styring. Vi skal have BOTTOM-UP styring.

I Frederikshavn danner man et fiskeriråd. Det består af fiskere. De regulerer det lokale fiskeri. I andre Nordjyske byer opstår der også et fiskeriråd. Hvert fiskeriråd vælger en person iblandt sig - og vedkommende skal så deltage i Nord-Jyllands fiskeriråd.

Der opstår også Midt-Jysk fiskeriråd og Søndersylland fiskeriråd. Så danner man Det Jyske Fiskeriråd. Og det Nordjyske, det Midtjyske og det Sønderjyske fiskeriråd vælger hver en person, som skal deltage det Det Jyske Fiskeriråd.

På samme måde danner man Det Fynske Fiskeriråd og Det Sjællandske Fiskeriråd samt Det Bornholmske Fiskeriråd. Hver af disse regionale fiskeriråd vælger en person, som skal deltage i Det Nationale Fiskeriråd. Her vælger man en minister for fiskeri. Han/hun har selv været (måske er stadig) fisker. Vedkommende har siddet i det lokale fiskeriråd, i det regionale fiskeriråd og i det nationale fiskeriråd. Ministerens opgave er at forhandle med andre ministre samt med nabolandenes fiskeriministre.

Der dannes også natur-og-miljø-råd - både lokalt, regionalt og landsmæssigt. Og det landsmæssige natur-og-miljø-råd vælger en natur-og-miljø minister.

Der bliver måske 100 ministre. Til daglig er de aktive hjemme i lokalområdet. Og engang imellem sidder de på et kontor og fungerer som minister.

Alle disse mennesker er "den udøvende magt".

Så skal der være en "lovgivende magt". Det består af et "folketing". Altså folkets ting.

      Det er i modsætning til det nuværende parti ting, der består af personer, som er
      indoktrineret, indtil de kun kan tænke de tanker, som er nedskrevet af deres parti.


Kun de personer, der har deltaget i både et lokalt og regionalt råd kan stille op til valg i folkets ting. Og alle danskere vælger så blandt dem et antal personer - måske 100. De mødes så én gang om året i Folketinget, hvor de er sammen en hel måned. Og her beslutter de så, hvilke love, der skal gælde for det danske folk.

Blandt de 100 personer har nogen siddet i fiskeriråd og andre i natur-og-miljø-råd. Nogle har siddet i trafikråd, andre i hospitalsråd, atter andre i dyre-velfærds-råd, nogle i kulturråd, andre i litteratur-råd osv.

Nogle af lovene kommer kun til at gælde i ét år. Andre gælder i flere år, indtil man ændrer dem. Man kan vedtage love, som skal gælde for både lokale, regionale og nationale områder. Men man kan også vælge, at en lov kun skal gælde for et bestemt omåde.

Centralt og regionalt beslutter man mest nogle rammer og principper. Den vigtigste magt er den lokale.

Man genopretter også den oprindelige "dømmende magt", hvor man lokalt vælger lokale dommere. En dommers opgave er ikke at sætte folk i fængsel eller skaffe penge til statskassen - men at forlige stridende partnere. Er der en strid mellem en kristen og en mohammedaner, skal der være to dommere - én fra hver religion. Og er der en strid mellem en fabriksejer og en arbejder, skal der også være to dommere osv.

Og så skal der altså også være en "anke-magt". Det skal være være lokalbefolkningen, der vælger disse peroner. Man kan klage til anke-magten. Og her kan man beslutte, at en person, en institution, en virksomhed, en organisation mm. skal trække en beslutning tilbage, så den ikke mere er juridisk gyldig.

Sådan er et reelt folkestyre.


I dag bestemmer den enkelte virksomhed, hvad den vil - og hvordan den gør det. Befolkningen bestemmer ikke noget. Men alle får den samme opdragelse. Folk har to bevidstheder. Den ene er til fritid og familie - og her må folk gerne være forskellige. Den anden er til arbejdsliv. Hvis man ikke vil arbejde - tvinges man på forskellige måder til det. Og der er en meget lang række af love med tusinder af paragraffer, der anviser, hvordan alt skal være.

Hvis en arbejder flytter fra én by til en anden, kan man hurtigt få et nyt arbejde. Alle har en uddannelse - og alle med den samme uddannelse tænker og kan præcis det samme. Når det drejer sig om de sociale forhold på en arbejdsplads, er alle opdraget til at tænke 100 % ens.

Alle er en brik i systemet. Der er en lille gruppe af børn, der får en mislykket opvækst, så de ikke kan fungere som en brik. Og de bliver til et socialt problem. Dem, der får en "god" opvækst, havner med 3 spaltninger i bevidstheden, så de bliver til en hjerne med en automat-krop. Maden er dårlig, så der opstår sygdomme. Men samfundet har et syge-væsen, der med medicin hurtigt får folk arbejds-dygtige igen.

I gennemsnit kommer en dansker på sygehuset én gang om året. De fleste over 30 år har konstant smerter. Og der er et meget stort og voksende medicin-forbrug.

Det generelle er, at flere og flere får livstruende sygdomme samt angst og depressioner. Men medicin-industrien sørger for, at de alligevel kan gå på arbejde.

Samfundet har lavet millioner af lov-paragraffer, så alt er udtænkt - og der er regler for alt.

De landsdækkende TV-kanaler er blevet til en bevidstheds-industri, hvor vi indoktrineres til at tro, at alle andre kulturer tænker ligesom os, men er bare lidt mindre udviklede og derfor dummere. Vi får reelt intet at vide om, hvad der sker i verden - udover katastrofer og vold. Man sørger for at holde befolkningen i kontant frygt. Men i de sidste 10 år smiler og griner TV-værterne hele tiden for at signalere, at vi er lykkelige.


Vi vil gerne have et samfund, hvor landbruget producerer fødevarer, der gør os super sunde og aldrig syge. Det kan vi opnå, hvis vi lærer af de "alternative" jordbrugere i 1920'erne, 19040'erne og 1970'erne. Så skal der aldrig køre traktorer og tunge maskiner på jorden. Der skal aldrig vandes - og aldrig gødes. Og der er ikke behov for at bekæmpe skadedyr, fordi det viser sig, at de er gavndyr, når man dyrker på naturens præmisser.

Vi vil også omlægge vores samfunds-liv, så vi ikke længere skal have 3 spaltninger i vores bevidsthed. Tanker, følelser og krop skal have en sammenhængende bevidsthed. Vi vil lære af gammel kinesisk bevidsthed, så vi kan skifte rundt mellem de 8 grundlæggende energi-mønstre og tilhørende bevidstheds-mønstre. Det handler bare om at være naturlig.


Teoretisk model for samfundets organisering

Sådan har bevidstheden udviklet sig